Foerste skoledag i gaarden. Her sidder Sofie, Amalie og Nikka og slapper af i skyggen.onsdag den 20. februar 2008
20. februar 2008
Frivilligt arbejde er begyndt og jeg er allerde begyndt at holde meget af de elever jeg har. Jeg underviser paa en offentlig skole, som ligger lidt ude for byen. Det tager 15 minutter i bus, som er en oplevelse i sig selv. Landets busser er de gamle amerikanske skolebusser. Store, flotte og gule. De er baade hyggelige, anderledes og sjove at koere i! Skolens mange elever baere uniformer. Hvide t-shrits, og blaa busker eller nederdele. Jeg underviser i engelsk sammen med Amalie. Vi har sammen 4 klasser. De er mellem 5-20 aar gamle, utrolig soede og skoenne at vaere hos. Det er selvfoeelgelig en udfordring at staa foran en klasse paa 35 elever, som kune taler spansk og saa skal undervise i engelsk. Men det gaar godt, og jeg er allerede blever glad for at vaere der. Det er ogsaa rart at vaere et sted, hvor man bliver sat pris paa, en skole, hvor de ikke har haft en engelsklaerer i 4 aar, et sted hvor man virkelig foeler at her kan jeg goere en forskel. Glaeder mig til den naeste tid med det frivillige arbejde og alle de udfordringer vil vil moede. Det er spaendede at faa lov til at vaere en del af et helt anderledes skolesystem i en anden del af den verden man normalt lever i.
Frivilligt arbejde er begyndt og jeg er allerde begyndt at holde meget af de elever jeg har. Jeg underviser paa en offentlig skole, som ligger lidt ude for byen. Det tager 15 minutter i bus, som er en oplevelse i sig selv. Landets busser er de gamle amerikanske skolebusser. Store, flotte og gule. De er baade hyggelige, anderledes og sjove at koere i! Skolens mange elever baere uniformer. Hvide t-shrits, og blaa busker eller nederdele. Jeg underviser i engelsk sammen med Amalie. Vi har sammen 4 klasser. De er mellem 5-20 aar gamle, utrolig soede og skoenne at vaere hos. Det er selvfoeelgelig en udfordring at staa foran en klasse paa 35 elever, som kune taler spansk og saa skal undervise i engelsk. Men det gaar godt, og jeg er allerede blever glad for at vaere der. Det er ogsaa rart at vaere et sted, hvor man bliver sat pris paa, en skole, hvor de ikke har haft en engelsklaerer i 4 aar, et sted hvor man virkelig foeler at her kan jeg goere en forskel. Glaeder mig til den naeste tid med det frivillige arbejde og alle de udfordringer vil vil moede. Det er spaendede at faa lov til at vaere en del af et helt anderledes skolesystem i en anden del af den verden man normalt lever i.
lørdag den 16. februar 2008
16.2.08
Det var smukt, stort, og helt utrolig. Det var vandfaldet vi besoegte igaar. Efter at have beundret det store vandfald, blev vi inviteret ned i det. Det er en oplevelse jeg aldrig glemmer. Vi hoppede i badetoej, og gik ned at klipperne mod vandvaldet. Nu taettere paa man kom, nu mere larmede det, og man kunne foele dens kraft paa ens krop. Nu laengere vi kom ned, nu mere vaade blev vi. Det var anderledes og spaendende. 10 piger ifoert bikiner paa vej ind under et 45 meter langt kaempe vandfald. Vandet var haardt, koeligt, men man glemte det hurtigt. Vi blev foert under vandet, under det haarde faldede vand og havnede til sidst inde under vandfaldet. Det var svaert at kigge op, da der roeg vand ned over alt, men man kunne se, at man stod lige under det rendende vand, inde ved klipperne. Det var helt utroligt. Vi blev foert ind i en lille grotte, som laa inde i klipperne ved vandfaldet. Vi hoppede fra de kaempe sten og bare stod midt i det brusende, meget staerke vand. En fantastik oplevelse. Ikke blot at se naturen, men at foele den paa sin egen krop.
Det var smukt, stort, og helt utrolig. Det var vandfaldet vi besoegte igaar. Efter at have beundret det store vandfald, blev vi inviteret ned i det. Det er en oplevelse jeg aldrig glemmer. Vi hoppede i badetoej, og gik ned at klipperne mod vandvaldet. Nu taettere paa man kom, nu mere larmede det, og man kunne foele dens kraft paa ens krop. Nu laengere vi kom ned, nu mere vaade blev vi. Det var anderledes og spaendende. 10 piger ifoert bikiner paa vej ind under et 45 meter langt kaempe vandfald. Vandet var haardt, koeligt, men man glemte det hurtigt. Vi blev foert under vandet, under det haarde faldede vand og havnede til sidst inde under vandfaldet. Det var svaert at kigge op, da der roeg vand ned over alt, men man kunne se, at man stod lige under det rendende vand, inde ved klipperne. Det var helt utroligt. Vi blev foert ind i en lille grotte, som laa inde i klipperne ved vandfaldet. Vi hoppede fra de kaempe sten og bare stod midt i det brusende, meget staerke vand. En fantastik oplevelse. Ikke blot at se naturen, men at foele den paa sin egen krop.
torsdag den 14. februar 2008
14.2.2008
Klokken halv syv ringede mit ur, og jeg slog ojenene op til fuglesang, stoej fra gaden og en sovende Amalie paa mit vaerelse. Turen gik til morgenmaden, frisk frugt, pandekager og kaffe, umm. Efter et god start paa dagen gik turen ud i naturen. Vi koerte til den anden stoerste Garifuna by, Triefu de la Cruz. Her hoppede vi i kajaker, og roede ud i den smukke mangrove skov, hvor vi saa aligatorer. En underlig fornemmelse i kroppen, da man vidste de maaske svoemmende rundt under en. Men det var en fantastisk tur, og en speciel olevelse. Efter en dejlig tur i mangroven, gik turen tilbage til fastlandet, og ind i byen igen. Her blev vi budt velkommen af byen overhovede, vi fik serveret dejlig frokost, bestaaende af frisk fanget fisk, grillede bananer. Med en dejlig maettende foelelse, blev stolene flyttede og gjort klar til Garifuna dans. De bar smukke dragter, kunne bevaege sig helt utroligt og havde helt fantastiske stemmer. Sikken en dejlig og oplevelsesrig dag.
Klokken halv syv ringede mit ur, og jeg slog ojenene op til fuglesang, stoej fra gaden og en sovende Amalie paa mit vaerelse. Turen gik til morgenmaden, frisk frugt, pandekager og kaffe, umm. Efter et god start paa dagen gik turen ud i naturen. Vi koerte til den anden stoerste Garifuna by, Triefu de la Cruz. Her hoppede vi i kajaker, og roede ud i den smukke mangrove skov, hvor vi saa aligatorer. En underlig fornemmelse i kroppen, da man vidste de maaske svoemmende rundt under en. Men det var en fantastisk tur, og en speciel olevelse. Efter en dejlig tur i mangroven, gik turen tilbage til fastlandet, og ind i byen igen. Her blev vi budt velkommen af byen overhovede, vi fik serveret dejlig frokost, bestaaende af frisk fanget fisk, grillede bananer. Med en dejlig maettende foelelse, blev stolene flyttede og gjort klar til Garifuna dans. De bar smukke dragter, kunne bevaege sig helt utroligt og havde helt fantastiske stemmer. Sikken en dejlig og oplevelsesrig dag.
søndag den 10. februar 2008
10.2.2008 Da vi besoegte Telas SOS boerneby i gaar, var det en masse skoenne og nysgerrige boern, som tog rigtig godt imod os. Det var en utrolig dejlig og givende dag. Vi blev vist rundt i den lille by, og fik et indblik i boernenes hverdag og liv. Byens huse havde hver en mor, som tog sig af sine 8-9 boern. Vi moedte en kvinde, som havde dedikeret hele sit liv til at hjaelpe disse boern, det var utrolig at maerke hvilken kaerlighed hun havde for disse boern. Boernene virkeliglykkelige, og stemningen og sammenholdet i den lille by virkede helt utrolig. Vi ser alle sammen frem til at vaere en del af dette i den naeste stykke tid, vi glaeder og til at kunne give boernene nogle oplevelser og minder, de kan faa stor glaede af.
onsdag den 6. februar 2008
6.2.08
I det caribiske hav, ikke langt fra Tela, ligger den skoenneste lille oe, ved navn Punta Sal. 45 minutters sejltur paa havet, med den skoenneste udsigt, hvad hvad der skulle til faar at naa den lille oe. Paa oen moedste vi smuk natur, broelaber, fantastisk udsigt og den smukkeste strand. Vi gik gennem oen, inden vi naaden til strande, hvor det stod paa afslapning i solen, badning og snorkling i det krystalklare vand, en lille lur i en af haengekoejerne, frisk fanget fisk til frokost og den skoenneste udsigt over oen og havet. Sikken en dejlig dag!
mandag den 4. februar 2008
fredag den 1. februar 2008
1.8.2008
Bay Island, Utila, det er virkelig fantatisk. Solen skinner fra en skyfri himmel, her er over 30 grader, og jeg nyder hvert et ojeblik. For tre dage siden startede eventyren under havets overflade. Det er en helt anden verden man befinder sig i naar man er under havet. I gaar var vi ude og sykke paa 18 meters dybne, vi saa smukke koralreve, fisk i forskellige farver, storrelser, og former, en stor rokke, og meget af det smukke sov befinder sig paa havets bud. Det har virklig vaeret en stor oplevele, og nogle fantstiske dage her paa oen. Oen er fyldt med backpaker, og selfoelgelig de lokale som har bosat sig her. Oen er en kendt dykkeroe, og det er hvad det handler om herude. Et lille spaendende dykkeruvivers.
Bay Island, Utila, det er virkelig fantatisk. Solen skinner fra en skyfri himmel, her er over 30 grader, og jeg nyder hvert et ojeblik. For tre dage siden startede eventyren under havets overflade. Det er en helt anden verden man befinder sig i naar man er under havet. I gaar var vi ude og sykke paa 18 meters dybne, vi saa smukke koralreve, fisk i forskellige farver, storrelser, og former, en stor rokke, og meget af det smukke sov befinder sig paa havets bud. Det har virklig vaeret en stor oplevele, og nogle fantstiske dage her paa oen. Oen er fyldt med backpaker, og selfoelgelig de lokale som har bosat sig her. Oen er en kendt dykkeroe, og det er hvad det handler om herude. Et lille spaendende dykkeruvivers.
Abonner på:
Opslag (Atom)
