Amalie og Amalie i dykkerdragter paa vej til natdyk.

Paa baaden efter vores natdyk. Saa var vi advancedykkere, og det skulle fejres.

Mig paa vej ud og dykke. Billedet er taget paa pa baaden, jeg sidder og nyder solen i vinduet!

Turen gik tilbage til Utila.
Er lige kommet tilbage efter endnu en skoen uge paa dykkeroen Utila. Vi sejede til oen i fredags, og har haft en masse fede dage paa oen. Nogle af os startede paa advance-dykkerkursus, som varede 3 dage. Jeg er blevet helt bidt af at dykke, og isaer af verdenen under vandet.
Vi dykkede til 30 meter, hvor farverne, dyrene og livet under havet bliver helt anderledes. Vi dykkede om natten, hvor kun en lille lygte kunne hjaelpe os med at finde vej. Vi dykkede ved kaempe skibsvrag, som virkelig var fantastisk. At svoemme 30 meter nede, inde i et vrag, se styrehuset, smaa kahytter og bare selve skibet, det var virkelig en oplevelse. Vi saa flotte dyr, flere havskildpader, smukke koraler, flot dyreliv og fiskeliv. En dag, var jeg med baaden ude og snorkle. En skildpade svoemmede lige ved siden af mit hovedet, og senere under mig en kaempe pilrokke. Sikke en dag:)
Ud over livet under vand, har vores dage paa selve oen ogsaa vaeret rigtig gode. Pablo, som var en af vores instuktoerer sidste gang, var vores instruktoer igen, det kunne ikke have vaeret bedre. Vi fik to nye divemasters, David og Guillaume, super skoenne fyre. Vi moedte alt i alt bare en masse dejlige mennesker, som var med til at goere det til en endnu bedre uge. Vi kommer til at savne stedet, oen og menneskerne. Det var en bare en super uge.

Foerste skoledag i gaarden. Her sidder Sofie, Amalie og Nikka og slapper af i skyggen.

20. februar 2008
Frivilligt arbejde er begyndt og jeg er allerde begyndt at holde meget af de elever jeg har. Jeg underviser paa en offentlig skole, som ligger lidt ude for byen. Det tager 15 minutter i bus, som er en oplevelse i sig selv. Landets busser er de gamle amerikanske skolebusser. Store, flotte og gule. De er baade hyggelige, anderledes og sjove at koere i! Skolens mange elever baere uniformer. Hvide t-shrits, og blaa busker eller nederdele. Jeg underviser i engelsk sammen med Amalie. Vi har sammen 4 klasser. De er mellem 5-20 aar gamle, utrolig soede og skoenne at vaere hos. Det er selvfoeelgelig en udfordring at staa foran en klasse paa 35 elever, som kune taler spansk og saa skal undervise i engelsk. Men det gaar godt, og jeg er allerede blever glad for at vaere der. Det er ogsaa rart at vaere et sted, hvor man bliver sat pris paa, en skole, hvor de ikke har haft en engelsklaerer i 4 aar, et sted hvor man virkelig foeler at her kan jeg goere en forskel. Glaeder mig til den naeste tid med det frivillige arbejde og alle de udfordringer vil vil moede. Det er spaendede at faa lov til at vaere en del af et helt anderledes skolesystem i en anden del af den verden man normalt lever i.

Vandfaldet

16.2.08
Det var smukt, stort, og helt utrolig. Det var vandfaldet vi besoegte igaar. Efter at have beundret det store vandfald, blev vi inviteret ned i det. Det er en oplevelse jeg aldrig glemmer. Vi hoppede i badetoej, og gik ned at klipperne mod vandvaldet. Nu taettere paa man kom, nu mere larmede det, og man kunne foele dens kraft paa ens krop. Nu laengere vi kom ned, nu mere vaade blev vi. Det var anderledes og spaendende. 10 piger ifoert bikiner paa vej ind under et 45 meter langt kaempe vandfald. Vandet var haardt, koeligt, men man glemte det hurtigt. Vi blev foert under vandet, under det haarde faldede vand og havnede til sidst inde under vandfaldet. Det var svaert at kigge op, da der roeg vand ned over alt, men man kunne se, at man stod lige under det rendende vand, inde ved klipperne. Det var helt utroligt. Vi blev foert ind i en lille grotte, som laa inde i klipperne ved vandfaldet. Vi hoppede fra de kaempe sten og bare stod midt i det brusende, meget staerke vand. En fantastik oplevelse. Ikke blot at se naturen, men at foele den paa sin egen krop.

Garifuna dans, helt specielt og meget fantistisk.

Lilly og Sofie i deres kajak, i mangroveskoven

14.2.2008
Klokken halv syv ringede mit ur, og jeg slog ojenene op til fuglesang, stoej fra gaden og en sovende Amalie paa mit vaerelse. Turen gik til morgenmaden, frisk frugt, pandekager og kaffe, umm. Efter et god start paa dagen gik turen ud i naturen. Vi koerte til den anden stoerste Garifuna by, Triefu de la Cruz. Her hoppede vi i kajaker, og roede ud i den smukke mangrove skov, hvor vi saa aligatorer. En underlig fornemmelse i kroppen, da man vidste de maaske svoemmende rundt under en. Men det var en fantastisk tur, og en speciel olevelse. Efter en dejlig tur i mangroven, gik turen tilbage til fastlandet, og ind i byen igen. Her blev vi budt velkommen af byen overhovede, vi fik serveret dejlig frokost, bestaaende af frisk fanget fisk, grillede bananer. Med en dejlig maettende foelelse, blev stolene flyttede og gjort klar til Garifuna dans. De bar smukke dragter, kunne bevaege sig helt utroligt og havde helt fantastiske stemmer. Sikken en dejlig og oplevelsesrig dag.

Paa heste red vi ned langs standen i Tela. Sikken en udsigt, sikken utrolig natur. Solen skinnede, vi grinede og noed at opleve stranden paa en helt anderledes maade. Det var en hyggelig maade, at begynde sin dag paa.

10.2.2008

Da vi besoegte Telas SOS boerneby i gaar, var det en masse skoenne og nysgerrige boern, som tog rigtig godt imod os. Det var en utrolig dejlig og givende dag. Vi blev vist rundt i den lille by, og fik et indblik i boernenes hverdag og liv. Byens huse havde hver en mor, som tog sig af sine 8-9 boern. Vi moedte en kvinde, som havde dedikeret hele sit liv til at hjaelpe disse boern, det var utrolig at maerke hvilken kaerlighed hun havde for disse boern. Boernene virkeliglykkelige, og stemningen og sammenholdet i den lille by virkede helt utrolig. Vi ser alle sammen frem til at vaere en del af dette i den naeste stykke tid, vi glaeder og til at kunne give boernene nogle oplevelser og minder, de kan faa stor glaede af.

Punta Sal. Mig, Lilly og Amalie i det skoenne vand.

6.2.08

I det caribiske hav, ikke langt fra Tela, ligger den skoenneste lille oe, ved navn Punta Sal. 45 minutters sejltur paa havet, med den skoenneste udsigt, hvad hvad der skulle til faar at naa den lille oe. Paa oen moedste vi smuk natur, broelaber, fantastisk udsigt og den smukkeste strand. Vi gik gennem oen, inden vi naaden til strande, hvor det stod paa afslapning i solen, badning og snorkling i det krystalklare vand, en lille lur i en af haengekoejerne, frisk fanget fisk til frokost og den skoenneste udsigt over oen og havet. Sikken en dejlig dag!

Vandfaldet i Pico Bonito.

4.2.2008. Idag var vi paa trekking. Efter et hardt gaatur op af bjerget hoppede vi ellers ud paa de glatte sten ved det store meget smukke vandfald i naturparken Pica Bonito. Turen boed paa smukt natur, broelaber, og dejlige vandfald.

En smuk flod i byen La Ceiba. Dette var ogsaa den flod vi var ude og river rafte paa i gaar. Sikken en oplevelse. Det var baade sjovt, spaendende, og utrolig smukt.

Lidt afslapning og hygge om aftenen foran vores vaerelser. Vi boede pa dykkercenteret, sammen med instruktoerene og andre backpackere. Stemningen var fantastisk og alle var baade soede og aabne.

Ja, det er soerme mig:)

Lidt afslapning paa baaden, inden naeste dyk. Dejligt at kunne nyde solen paa baadens tag.

Saa skulle der dykkes:)

1.8.2008
Bay Island, Utila, det er virkelig fantatisk. Solen skinner fra en skyfri himmel, her er over 30 grader, og jeg nyder hvert et ojeblik. For tre dage siden startede eventyren under havets overflade. Det er en helt anden verden man befinder sig i naar man er under havet. I gaar var vi ude og sykke paa 18 meters dybne, vi saa smukke koralreve, fisk i forskellige farver, storrelser, og former, en stor rokke, og meget af det smukke sov befinder sig paa havets bud. Det har virklig vaeret en stor oplevele, og nogle fantstiske dage her paa oen. Oen er fyldt med backpaker, og selfoelgelig de lokale som har bosat sig her. Oen er en kendt dykkeroe, og det er hvad det handler om herude. Et lille spaendende dykkeruvivers.

Stranden i Tela. Den er virkelig smuk, omringet af palmer, og dejlig natur. Her er hyggeligt og anderledes, og vi nyder den. I denne uge staar det paa spanskundervisning, afslapning paa stranden, uforskning af byen og spise dejlig mad. Skegte bananer og frisk fisk, det kunne ikke vaere bedre.

Mig og Amalie laver lidt sjov med nogle soede blomster:)

Saa lykkedes det mig endelig at ligge nolge billeder ind. Her laver vi lidt sjov nede ved stranden Tela om aftenen:) I dag har vi modtaget spanskundervisning, det var super sjovt og ret spaendende. Vi blev delt op i grupper af 4, saa undervisningen var ret intensiv. I vores pause tog vi paa stranden og badede og fik laekker frokost, inden vi skulle tilbage til endnu to lektioner undervisning.

Mig bag paa ladet af en bil paa vej ud for at canopy:)

Smaa piger i byen Gracias, som saalgte os dukker lavet af toere majs.

Besoeg paa bananplantage taet ved byen San Pedro Sula

Lidt afslapning ved poolen:) Nyder solen sammen med Christina.

Stort vandfald ved de varme kilder i Copan.

Lige ankommet til Honduras. Amalie og jeg havde brug for en kold is i varmen:)

I dag forlod vi byen Gracias og koerte saa mod kystbyen Tela. Sikke en skoen koeretur gennem saa smukt et land. Byerne er saa forskellige og saa unikke paa hver deres maade. Efter et par timers koersel stoppede vi ved en af Honduras' stoerste bananplantager. Det var virkelig en oplevelse. Der var bananer i massevis, og spaendende at se hvordan saadan en kaempe form for fabrik fungere. Hen paa eftermiddagen ankom vi til Tela. Her bor vi paa et hyggeligt hotel midt i byen. Hotellet ligger kun et par minutter fra stranden, som har ryet for at vaere en af kystens bedste. Glaeder mig til en svoemmetur i det Caribiske Hav i morgen. De naeste 5 dage staar paa spanskundernisning, hvor vi faar seks timers undervisning hver dag, det bliver dejligt. Glaeder mig til at blive bedre til at tale sproget, som er saa smukt:)

Adiòs amigos!

Besos de Sophie

Oplevelserne bliver bedre og bedre for hver dag der gaar. I gaar gik turen op i bjergene til af Copans smukke naturomraader. Dette idylliske sted boed paa badning i varme kilder. Vandet, som dalede ned fra bjergets sider, loeb ned i springvand og dannede saa stder, hvor man kunne sidde og nyde varmen og udsigten. Sikken en oplevelse. Efter et par timer stod det paa frokost hos en honduriansk familie, det var virkelig sjovt at opleve. De var utroglig gaestfri og man foelte sig enorm velkommen. Senere stod det paa canopy. Havde aldrig troet at jeg ville faa mig selv til at haenge i en linie 80 meter over jorden, naermest flyve ud i det blaa, se den mest smukke udsigt over Copan, og lave sjove triks med guiderne:)
Imorges forlod vi Copan og er nu i en by ved navn Gracias. Her skal vi vaere i 2 naetter foer turen gaar mod Tela. I morgen skal vi paa trekking i en af Honduras store nationalparker. Skriver igen snart. Mange rejsehilsner Sophie

Saa er jeg i Honduras, langt langt hjemme fra, og det er allerede mere en skoent. Her er varmt, ja ikke mindre end 33 grader. De foerste tre dage skal vi bo i byen Copan, som er en lille by i nord Honduras. Her er virkelig fantastisk. Vi bor paa et af byens smaa, men meget hyggelige hoteller "Iguna Azul", hvor man om natten kan hoere dyrelivet og maerke dagens varme paa vaerelserne. Byens smaa indbyggere, med cowboyhatte og selvfoelgelig den flotteste gyldne farve, er venlige og man foeler sig utrolig velkommen. I dag har vi besoegt ruinerne i Copan, ligget ved byens hyggelige swimmingpool, slappet af i haengekoejer og bare haft det skoent. I aften skal vi ud og spise, drikke en oel med de lokale og bare have det sjovt:) Imorgen gaar turen til varme kilder og vandring i en af Copans store nationalparker. Det bliver ogsaa en oplevelse. Hver dag er noget specielt og jeg glaeder mig meget til den naeste tid.

Honduras

Så er der ikke længe til, at jeg rejser ud i den store verden. Sophies Verden vil give dig dig mulighed for at kunne følge med i mit eventyr til Mellemamerika, min oplevelsesrejse i Honduras.
SOPHIESKRIVER er min rejsedagbog. Her vil jeg fortælle om min rejse, mine tanker og selvfølgelig mine oplevelser. Og gennem billeder jeg tager på min vej, vil jeg kunne vise lidt af hvad jeg oplever. Glæder mig til at dele mine oplevelser med dig.

Tanker fra Sophie